fredag den 1. november 2013

På engelsk jord


Afgang fra Aalborg kl. 20!
Aalborg er en perfekt lufthavn at flyve fra. Den er lille og hyggelig, hurtig ekspedition, og så er parkeringen gratis :-)

Men... desværre er flyafgangen forsinket, og da vi efter to timers flyvetid lander i Gatwick syd for London, er vores bagage også håbløst forsinket. Vi venter på bagagen i mere end en time. Først ved ellevetiden - engelsk tid - får vi endelig vores bagage og kan gå ud til kontoret for biludlejning og hente vores bil. Her er lykken så med os! Vi får en golf med automatgear - heldigvis en bil jeg selv har haft i mange år og derfor kender ind og ud: Det er altså ret dejligt, når vi nu skal ud på de engelske veje og køre...  venstre-kørsel!! Heldigvis har vi nu været afsted nogle gange, og det betyder, at det ikke længere er så svært. Men man skal altså lige koncentrere sig; specielt i starten! 

Efter ca. en times kørsel er vi fremme ved hotellet, hvor vi skal sove: Macdonald Frimley Hall Hotel. 

Hotellet ligger i Surrey tæt på Camberley og er valgt af to årsager:
- At det ligger på ruten, som vi skal køre næste dag, og
- at vi er kommet lidt væk fra London, så vi ikke starter med morgentrafik næste dag.




Herunder lidt fra parken der hører til hotellet: En gartner i fuld sving med at beskære rhododendron-træer :-)


Efter morgenmaden forlader vi igen hotellet og begiver os på rejse mod det første havemål: East Lambrook. Herunder lige et kig ud af forruden - det ser lidt mærkeligt ud, ikk'?!


12 kommentarer:

  1. Efter en lidt sej start, ser det ud som om I er landet på et dejligt og meget typisk engelsk hotel. Det tegner godt!
    Dejligt med en bil du kendte, jeg er stadig meget forbeholden for at køre i venstre side, så alle succeshistorier modtages med kyshånd!! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. så skal jeg huske også at nævne at jeg betaler mig fra en god forsikring. Det hjælper altså lidt på humøret, at man ikke skal være bekymret for, om lige skulle snitte et stengærde :-)) .. Jeg har dog endnu ikke formået at lave en skade. 7-9-13!

      Slet
  2. Herligt med hotelbillederne, jeg drømmer mig tilbage til sommerens haverejse - og det, hver morgen at vågne op og GLÆDE sig til de skønne haver der venter netop den dag.

    SvarSlet
  3. Jeg har pakket kufferten og er klar til at ta' med på tur :-)

    SvarSlet
  4. Dejligt med havetur til UK. Det lyder som om, du er af sted nu. Kan det passe?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg inviterer med på en virtuel tur :-)
      Du kan fint nå at læse med!

      Slet
  5. Arme bøj...arme stræk....godmorgen:o) Sikke dejligt man sover på dette fine og meget typisk engelske hotel. Så er jeg klar til en ny dags anglofile oplevelser:o)

    Morgenknus fra din virtuelle rejsefælle

    SvarSlet
  6. Hej,
    Jeg er også med på rejsen. Det er abslut et af mine ønskemål at skulle til England på haverejse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor hyggeligt. Rejs endelig med, så kan du jo se, om du finder steder på turen, du gerne vil hen IRL :-)

      Slet