Renovering af køkkenhaven - projekt 2021

I 2020 byggede vi vores første glashus nogensinde. Vejen hen til opstarten var lang og planlægningen besværlig, da vi ønskede noget, vi desværre ikke kunne finde nogen steder. Og ingen kunne rigtigt hjælpe med løsningerne (eller havde tid). Så huset blev et eksperiment.

Da vi endelig skulle i gang med byggeriet og startede med at måle husets placering ind i haven, gik det op for os, at vores gamle køkkenhave - som er fra da vi ombyggede huset i 2007 - ikke lå i samme grid som huset. Den var af en eller anden årsag roteret i forhold til husets hovedakse. 

Det affødte en ny diskussion: Skulle glashuset placeres så det passede med huset eller med den skæve køkkenhave. 

lys i vintermørket

// indeholder reklame 

I 2020 byggede vi et glashus. For Søren da, hvor vi vendt det mange gange, og der har været mange placeringer på bordet. Egentlig havde jeg med tiden helt afskrevet ideen, men min ægtefælle blev ved med at fremlægge ideen om et lille glashus. Et hus til opbevaring af mine middelhavsplanter, som normalt bor i garagen hele vinteren (og stod lidt i vejen for vores sædvanlige trafik ind og ud af bilerne). Oliventræer, citrus, myrter og ikke mindst skærmliljer fyldte langs vægge og i vinduer.

En ting var design og opførelse af selve huset (den historie får du en anden gang). Noget andet var lys. Mange muligheder blev vendt! Men jeg blev henad vejen enig med mig selv om, at det var de klassiske lamper over bordet, der var det egentlige ønske. Så pigernes gamle værelseslamper fra IKEA blev fundet frem fra loftet, støvet af og malet sort. 

En dag i et byggemarked i sensommeren tog vi os endelig sammen og fik vi shoppet Philips Hue. Ønsket var primært at kunne fjernstyre lyset, så vi blev enige om at give produktet en chance. Et kit med pærer og bridge (den enhed, der sammenkobler pærerne med ens trådlåse netværk) blev købt med hjem.

børnehaven... filippas have

Der er et haverum, som jeg sjældent inviterer ind i, og det er 'børne-haven'. Et haverum, der ejer 100% af familiens børn. Og nu er det derfor Filippas have, da hun er den eneste i husstanden under 18 :)

dekorative mirabellegrene

Slutningen af februar nærmer sig, og selvom vi stadigvæk har vinter, så føles det slet ikke sådan.

Det har virkelig været den mildeste vinter, jeg kan huske. Vådt og mildt. Over de seneste dage er mirabellerne sprunget ud.

nye linjer i haven

Haveåret er i fuld gang og det samme er jeg - altså i haven. De sidste weekender har været brugt til at få rettet lidt op på havens linjer. Nu har jeg overvejet det i flere år og har endelig fundet formlen. Så nu sker det.

Det betyder overordnet, at alle de linjer, der før havde lidt organiske former, nu er blevet rettet ud, så de er lige. Det passer ualmindeligt godt til mig :)

endnu en klumme

I dag har jeg endnu en klumme med i Jyllandsposten. Det er nummer fem i rækken og jeg har virkelig nydt at få lov at skrive til et nyt medie. Desuden har det været interessant at arbejde sammen med redaktøren og se, hvordan det fungerer i et stort mediehus til sammenligning med vores HAVEFOLKET-magasin.



Her kommer dagens klumme:

Juni er højsæson for smukke haver, og det skal udnyttes til at besøge grønne oaser

Klumme i Jyllandsposten uge 12 2018

I 2018 har jeg sagt ja til at skrive klummer til Jyllandsposten om havelivet. Det er en rigtig hyggelig udfordring og jeg håber at det giver lidt lyst og inspiration til at komme endnu mere i haven. Denne gang var fokus krukker. Emnet for næste gang har jeg ikke besluttet endnu.

--

Våriris, narcisser, tulipaner, påskeklokker

Der er plads til det hele i kurve og krukker

Foråret er kommet, og med det rigtige blomstrende indhold i massevis af dekorative og flytbare beholdere, bliver haven indbydende med et trylleslag.

omlægning af nordhaven

Tankerne har været undervejs et stykke tid. Der skal laves om i nordhaven - som også kaldes morgenhaven, fordi det er her vi på gode sommerdage drikker morgenkaffen i weekenderne.

Egentlig er jeg ret glad for morgenhaven allerede. Der er kun få elementer, og der er en dejlig ro deromme: en terrasse, et måneskinsbed og så en lille græsplæne. Hele sommerhalvåret elsker jeg at komme om i rummet - både med kaffen og for at vande eller luge lidt.

et nyt år rundt om hjørnet

12 timer er der lige nu tilbage af det gamle år - 2017. 2018 venter lige om hjørnet og allerede nu ved jeg at det kommer til at byde på et par udfordringer.


Den største måske, at min ældste datter skal flytte hjemmefra. Det bliver en spændende tid for hende - og en udfordring for os herhjemme, der snart skal til at undvære hende.

novemberdiscipliner

Som alle andre sæsoner i haven har november også faste discipliner. Jeg indser det egentlig først nu hvor jeg sætter mig ned for at skrive her. Men jo - de er der. At gå ture og finde materialer til julestemningen er en af dem. 

Vi har en del krat og buskadser langs skovene ikke langt fra vores kvarter, hvor der er masser af hyben. Her har vi fundet lidt af de helt små.

Efteråret er her

Man er ikke i tvivl. 

Når man kigger ud af vinduet en tidlig morgen og ser haven hyldet ind i edderkoppespind og der ligger dug overalt - det er efterår!

lounge, piletræ og en trampolin

Jeg har i en periode været allermest aktiv på Instagram, og så glemmer jeg helt at få skrevet lidt her på bloggen. Men i dag vil jeg nu alligevel lige få hævet blikket og vise et par fotos af haven syd for vores hus.

Loungen her har været et hit i store dele af sommeren.

sommer og grøftekanter

Ved indgangen af juli i vores have får min 45 år gamle kærlighed til grøftekanten endelig lov til at afspejle sig i haven. Selvom jeg som barn svor, at jeg som voksen ville have en have fyldt med liljer (for dem var jeg ret betaget af), så er det ikke den bevidste målsætning, der fik lov at fylde. I stedet er det den ubevidste kærlighed til alle de vilde vækster, der har overtaget mine passioner i staudebedene. 

Hvad jeg i sin tid har plukket af buketter på marker, i grøfter, i skove mv. kan ikke tælles - og ja - jeg gør det stadigvæk. Jeg kan simpelthen bare ikke lade være :)

typiske april

Hvorfor er det, at det hvert år virker så unaturligt med sne i slutningen af april? 

Hvis man tænker over det, så er sne i april vel egentlig noget der forekommer oftere end til juleaften :)

ikke et år mere...

.... uden køkkenhave! Sidste år besluttede jeg mig for ikke at dyrke grøntsager i køkkenhaven, da jeg havde travlt med lillepigen. Men det var et stort savn ikke at kunne hente friske grøntsager på egen grund. Så i år skal vi i gang igen. Og jeg glæder mig allerede!


Det er syn som disse i fotoarkivet, der for alvor har gjort, at beslutningen er taget. For hånden på hjertet, så er det alt i alt nok køkkenhaven, der i sommermånederne har min opmærksomhed. Og her jeg for alvor nyder min have.

fristerinder...

Rundt omkring på alle gadehjørner finder man dem. Fristerinderne! Hornvioler, perlehyacinter, påskeklokker og meget mere lokker... man kan næsten høre dem hviske - nogen kalder tilmed. Disse skønheder, som vi har længtes efter i de mørke måneder.

hornvioler

Feberen hærger fortsat her i huset, så her er lidt stille. Det var heldigt, at jeg lige nåede at købe og udplante lidt hornvioler inden verden gik i stå ... i en uge snart. Jeg har stornydt dem fra vinduerne hele ugen. Og selvom himlen har budt på sne, slud og blæst, så står de stadigvæk så fint.

det kribler

Nu kribler det efterhånden godt og grundigt i havehandskerne for at komme i gang derude. Men det bliver ikke lige i de kommende dage for mit vedkommende. Vi er nemlig - igen og igen - plaget af sygdom. Min lille datter på 1,5 år er for nok 10. gang denne vinter ramt af sygdom og denne gang er jeg røget med også.

de fineste små

Blomsterne, der for mig fortæller, at vinteren lakker mod enden, og minder om at det også inden længe bliver tid for gækkebreve og påskeferie, er denne lille størrelse.

de første haveøvelser

De seneste dage med forår i luften har givet lyst til at komme igang med bloggeriet igen. Og det er dejligt, for bloggen her er efterhånden blevet en dejlig del af min hverdag.